Ærtesalat med løvstikke og karrydressing

Ærtesalat
400 g ærter (friskbælgede el. de bedste frosne)
1 l vand
salt
1 spsk sukker
4 håndfulde bladgrønt efter eget valg
½ håndfuld løvstikke
1 skalotte

Blancher ærter 20 sekunder i kogende vand tilsat salt og sukker, dræn og køl ærterne i iskoldt vand – Skyl og pluk dit bladgrønt i passende stykker, skyl og snit løvstikke mellemfint – Snit skalotteløg i tynde ringe – Arranger på fad, først bladgrønt, så ærter med løvstikke til sidst skalotteløgringe.

Karrydressing
2 spsk citronsaft
2 spsk olie 
1 tsk karry
1 spsk sukker
½ tsk revet hvidløg
6 spsk creme fraiche
havsalt / friskkværnet sort peber
Bland alle ingredienser som piske eller rystes sammen, creme fraiche kan undværes hvis man ønsker, med creme fraiche bliver dressingen blød og mormoragtig, uden creme fraiche er dressingen mere skarp og frisk. Dressingen fordeles udover salaten på fadet.


Flækærtemos med ramsløg

120 g flækærter (gule ærter)
1 håndfuld ramsløg
1 fed hvidløg
4 spsk olie
1 spsk hvidvins- eller æblecidereddikesalt / sukker / friikskværnet peber
Kog flækærterne i rigeligt vand i 30 min til de er møre, dræn overskydende vand fra – Blend de kogte ærter med groftsnittet ramsløg, revet hvidløg og de øvrige ingredienser til en jævn mos, juster med det søde, sure, salte og det stærke til flækærtemossen smager perfekt.


Rødbedehavotto (2-3 pers.)

180 g danske havreris (svarende til 2 dl, eller tilsvarende mængde perlebyg)
grøntsags- eller hønsefond 
lidt olie eller smør
2 mellemstore rødbeder
2-3 halvstore jordskokker
1 rødløg
frisk rød chili (eller tørret)
1 1/2-2 dl fløde (evt havre-creme)
50 g revet god og hård ost
chili-oregano eller en anden frisk krydderurt, fx rosmarin
skvalderkål eller babyrødbedeblade eller babyspinat som bund til retten
salt og peber
1 spsk. vineddike
Evt. revet peberrod

Kog havreris sammen med fonden efter posens anvisninger, ca. 10 minutter.

Mens havrerisen koger, skræller du rødbeder og jordskokker og skærer dem i små tern, ca. 1/2 cm store (det tager lidt tid). Hak rødløget fint. Snit også chili meget fint i den mængde, du ønsker. Smag dig evt. frem, mens du laver retten. Chili kan undlades, og friskkværnet peber kan justere efter din smag.

Når havrerisen er  kogt færdig, svitser du løget hurtigt på en pande og hælder derefter den kogte hvareris på sammen med rødbederne. Vend det hele en omgang på panden og hæld derefter en dl fløde på. Skru ned, så retten kan stå og simre et par minutter og læg evt. et grydelåg henover.

Tilsæt nu jordskokkerne (som ikke skal have helt så lang tid som rødbederne for at bevare sprødheden) og den sidste halve til hele dl fløde. Lad retten stå og småsimre en fem minutters tid og rør rundt en gang i mellem, så den ikke sætter sig.

Smag nu retten til med syre (vineddike), chili, salt og peber.

Vend osten i til sidst, men gem en skefuld til at pynte med. I stedet for revet ost til pynt, kan revet peberrod på toppen være et supplement eller alternativ til chili i retten. Supergodt.